Emil Skov: Keramik som skulptur

For Emil Skov er drejeskiven kun begyndelsen. "Jeg starter med en skål, men ofte ender det et helt andet sted," siger han og holder et stykke op der hverken er kop eller vase, men noget midt imellem.

Hans værker bevæger sig bevidst i grænselandet mellem det funktionelle og det rent skulpturelle. Glasurerne er dæmpede — sand, aske, tang — hentet direkte fra den jyske vestkyst hvor han bor.

"Keramik tvinger dig til at give slip. Ovnen har altid det sidste ord," griner han. Det er præcis den uforudsigelighed der gør hvert værk til et unikum.